Berlingske
Ja til lægen på skærmen
Danskerne står i kø for at kunne få lægen eller kommunen frem på computer- eller TV-skærmen derhjemme. Næsten hver anden dansker vil spare transport- og spildtid ved at bruge videoteknologi, bare det virker, og forbindelsen er i ordentlig kvalitet.
Per Ørum kræver skadestuer for 2020-plan
Bertel Haarder vil før forhandlingerne ikke love at komme Kristendemokraterne i møde, men siger, at han er meget optaget af telemedicin, som Per Ørum Jørgensen også har rejst som krav i forhandlingerne om sundhedspakken.
- Det har også noget med yderområder at gøre. Telemedicin er det, der gør, at det ikke betyder så meget, at der er langt til hospitalet, siger sundhedsministeren.
Kronisk syge skal behandles hjemme
»Telemedicin er en gave til sundhedsvæsenet, hvor udfordringen er, hvad vi stiller op med det kraftigt stigende antal ældre medicinske patienter med kroniske sygdomme. Det vil klart være en gevinst, hvis flere patienter kan »udlægges« derhjemme og dermed slipper for at blive indlagt på triste hospitalsgange og miste muskelmasse og risikere infektioner,« siger Bertel Haarder.