Kognitiv dysfunktion hos patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er et signifikant klinisk problem med konsekvenser for patienterne i form af øget afhængighed af hjælp til flere basale aktiviteter i hverdagslivet, inklusiv intensiteten i oplevelser af symptomer og ringe compliance med medicinsk behandling. De cerebrale affektioner øges antagelig i takt med forværring af sygdommen. Hvorvidt en optimering af den samlede professionelle indsats i forbindelse med Telemedicin baseret pleje og behandling (virtuel indlæggelse) forbedrer KOL patientens kognitive funktioner, og dermed håndtering af egen situation, er ikke tidligere undersøgt.
Formålet med dette projekt er at undersøge kognitive funktioner og hverdagsliv blandt patienter med KOL efter virtuel indlæggelse i eget hjem sammenlignet med konventionel indlæggelse på hospital.
Undersøgelsen er et delstudie til det randomiserede TeleKOL projekt som har til hensigt at undersøge, hvorvidt indlagte patienter med mild til moderat exacerbation kan hjemsendes efter 24 timer for videre at gennemgå pleje og behandling via et videokonferencesystem.
Til dette delstudie inkluderes konsekutivt 150 randomiserede patienter fra TeleKOL hovedstudiet. Tre dage og 3 måneder efter udskrivelsen udføres kognitive tests med brug af neuropsykologisk testbatteri. Til vurdering af det primære effektmål sammenlignes udførelsen af de kognitive tests, mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen 3 dage efter udskrivelsen for 7 test variable, med korrektion for multiple sammenligninger. I sekundære analyser sammenlignes ændringer i kognitive funktioner i de to grupper fra 3 dage til 3 måneder med brug af Z score analyse.
Oplysninger om hverdagslivet vil blive indhentet ved patientspørgeskemaer om selvvurderede kognitive funktioner, self-efficacy, aktiviteter i dagligdagen, helbredsrelateret livskvalitet, angst og depression, 3 dage samt 3 og 6 måneder efter udskrivelsen.
Resultaterne vil bidrage til afklaring af hvilken af de anvendte behandlingsformer der medfører færrest neurologiske komplikationer, og dermed bedre patienternes funktioner i hverdagen. Denne viden kan have direkte klinisk implikation med henblik på tilrettelæggelse af individualiserede pleje- og behandlingsprogrammer, der er effektive for den enkelte patient.
