Get Adobe Flash player

Links til eksterne hjemmesider

MedCom - Det Danske Sundhedsdatanet

MedCom er et samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor. I økonomiaftalen fra 1999 mellem amterne og Regeringen blev det besluttet at permanentgøre MedCom med følgende formål: "MedCom skal bidrage til udvikling, afprøvning, udbredelse og kvalitetssikring af elektronisk kommunikation og information i sundhedssektoren med henblik på at understøtte det gode patientforløb".

Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin - DSKT

Selskabets formål er, på et videnskabeligt grundlag, at befordre en øget teoretisk viden og praktiske fremskridt i forbindelse med anvendelse af telemedicinske værktøjer i klinikken, samt ved monitorering, diagnosticering og behandling i eget hjem, dvs. udenfor hospitals-, speciallæge- og praktiserende læge regi.
Herudover har selskabet til formål, at afholde videnskabelige møder og kurser for medlemmerne, samt forestå efteruddannelse baseret på anvendelse af telemedicinske værktøjer.

Digital Sundhed - Sammenhængende digital sundhed i Danmark

I Digital Sundhed arbejder vi efter en vision om et servicemindet og produktivt sundhedsvæsen, hvor borgere og patienter bliver inddraget i deres egen sundhed. IT spiller en central rolle i realiseringen af visionen. Digital Sundhed udgav i 2007 ”National Strategi for Digitalisering af Sundhedsvæsenet 2008-2012”, der beskriver, hvordan vi sammen med vores samarbejdspartnere arbejder for at realisere visionen. Det er centralt i strategien, at digitaliseringen af sundhedsvæsenet skal ske trinvist og behovsbaseret. Det vil sige, at der ikke vil blive indført ”big bang-løsninger”, der med et slag indfører nye programmer eller systemer i hele sundhedsvæsenet.

TELEKAT

Forsknings- og innovationsprojektet TELEKAT har fokus på at udvikle nye forebyggende pleje- og behandlingsmetoder til kroniske patienter i eget hjem ved brug af telehomecare teknologi. Ved telehomecare forstås pleje- og behandling mellem borgerens hjem og sundhedsprofessionelle ved støtte af kommunikations- og informationsteknologi. Målgruppen for dette forsøg er borgere med kronisk obstruktiv lungelidelse i gruppe 3 og 4. Forsøget går ud på forebygge genindlæggelser af borgere med KOL ved at fremme hjælp til selvhjælp til rehabilitering i eget hjem. Rehabiliteringen skal ske ved at tilbyde borgere med KOL og deres pårørende at bruge telehomecare teknologi.

Dansk Medicoteknisk Selskab (DMTS)

Dansk Medicoteknisk Selskab (DMTS) er en sammenslutning af læger, ingeniører, teknikere fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsenet og industrien med en fælles interesse i at anvende og udvikle medicinsk teknologi.

Sundhed.dk - Det offentlige sundhedsvæsen på internet

Hvad enten man er patient, pårørende, læge, sygeplejerske eller har en anden rolle i det danske sundhedsvæsen, er visionen at sundhed.dk bliver den elektroniske vej til overblik og effektiv kommunikation.

Visionen er at skabe en direkte adgang til sundhedsvæsenet. Sundhed.dk skal give borgerne bedre muligheder for at bruge deres sundhedsvæsen, og skal gøre det nemmere for sundhedsfaglige at kommunikere med hinanden.

Danske Regioner

Danske Regioner er interesseorganisation for de fem danske regioner. Foreningens mission er at varetage regionernes interesser nationalt og internationalt. Her kan du læse om Danske Regioner, foreningens værdier, bestyrelse, udvalg og medarbejdere

Dansk Selskab for Medicinsk Informatik (DSMI)

DSMI's formål er at udbrede viden om og øge interessen for medicinsk informatik. Formålet opnås bl.a. gennem afholdelse af f.eks. medlemsmøder, konferencer og kurser, udgivelse af et medlemsblad og deltagelse i nationalt og internationalt samarbejde inden for medicinsk informatik.

Teknologirådet

Teknologirådet er sat i verden for at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser for både mennesker, samfund og miljø. Teknologirådet skal derfor fremme debatten om teknologi, vurdere teknologien, og rådgive Folketinget og regeringen i teknologiske spørgsmål.

AkutKOL - Akut behandling af KOL patienter med KOL-skema

Omhandler aspekter ved den akutte behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL/COPD) ved hjælp af KOL-skema. Seneste version af skema kan downloades fra hjemmesiden.