Get Adobe Flash player

Helt hjem til patienten gennem computeren

Printer venlig versionSend til andre

 

Svend Erik Madsen har kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL. Han er netop blevet indlagt med en forværring af sin sygdom – men i sin egen stue hjemme (udlagt) i lejligheden på Frederiksberg.

Telemedicinsk Forskningsenhed har netop startet et klinisk, randomiseret forsøg, hvor patienter med akut forværret KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) bliver udlagt i eget hjem i stedet for indlagt på hospitalet. Dvs., at patienterne tilbydes nøjagtig samme undersøgelser, pleje og behandling, som hvis de låpå hospitalet blot i eget hjem.

Den daglige stuegang og kontakten med hospitalets personale i øvrigt foregår via webkamera og overvågningsudstyr, som installeres i patienternes hjem, efter det første døgn på hospitalet, hvor de visiteres til enten ind- eller udlæggelse.

Svend Erik Madsen blev udlagt samme dags morgen, som Steffen Hogg går en slags kontrolstuegang hos ham. Det handler lige så meget om at undersøge, at udstyret fungerer, og at it-novicen Svend Erik kan betjene det, som måler ilt-mætning, puls og lungefunktion. Og alting er, som det skal være: Udstyret virker, Svend Erik betjener det let og alle målinger viser fine værdier.

”Jeg er meget tryg ved den her teknologi. Jeg har fået træning i at bruge det, og det er meget simpelt. Jeg er sikker på, at det her er fremtiden: En hospitalsseng er dyr i drift, og det her sparer tid for alle. Det skal nok blive godt”, siger han til kameraet, der er opstillet sammen med det medicotekniske måleudstyr hjemme i dagligstuen.

 

BilagStørrelse
Download udklip om Virtuelle Hospital (pdf)110.06 kB