Smart telemedicin har svært ved at slå an
Udviklingen af telemedicin bremses blandt andet af, at de økonomiske fordele endnu er uklare. "Vi er selvfølgelig superinteresseret i at afprøve disse løsninger. Men vi har ikke rigtig analyser over den sundhedsøkonomiske gevinst, " siger Klaus Phanareth, formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin. Han peger på, at nye løsninger skal kunne arbejde med de systemer for sundhedsdata, som er bygget op. Og et stort problem i Danmark er, at man har satset på mange små projekter. "De har ikke været store nok til at give os rigtig indsigt i de sundhedsøkonomiske fordele, " siger han. Klaus Phanareth tilføjer dog, at der er ved at komme gang i udviklingen, og at store projekter inden for sygdommene KOL og diabetes er på vej.
| Bilag | Størrelse |
|---|---|
| 0236_0001.pdf | 546.44 kB |